Jeg skal til terapi.

 Annonce for Mette Rygaard

Jeg går til terapi. Det har jeg skrevet om før, det kan du læse lige her. Mette Rygaard er min terapeut - og jeg er meget, meget glad for hende. Hun er imødekommende, rar og klog på livet. For mig er det at gå til terapi, lige så naturligt, som at gå til tandlægen og at træne mine muskler. Alle har sommetider brug for, at tale med et menneske, som ikke er en del af dit liv. Jeg besøgte Mette i sidste uge og inden da, trænede jeg med Jeanne. Vi stod i omklædningsrummet efter træningen, hvor Jeanne skulle i bad, inden hun skulle på arbejde. Jeg sidder ofte og underholder og hygger, inden jeg cykler hjem og går i bad hos mig selv. Jeanne spurgte, hvad jeg skulle lave og jeg svarede, at jeg skulle til terapi. De to andre piger, som også stod i omklædningen kiggede begge på mig, men sagde ingenting. Pludselig føltes stemningen akavet. Pludselig tænkte jeg, hvad de mon tænkte. Om de mon tænkte, at jeg var psykisk syg, mere end almindelig ked af det eller havde en diagnose. Jeg ved slet ikke, om det havde noget på sig - men stemningen i omklædningsrummet ændrede sig. Og hvorfor? Fordi det er tabu. Det er tabu, at gå til terapi. Det er ikke noget, som jeg ofte ser på mine sociale medier. At folk poser billeder eller stories, med deres terapeuter eller deres aftaler med dem. Jeg kan godt forstå, at man ikke vil poste alting i sit liv. Det har jeg respekt for. Men det er også sjældent, at jeg hører, at folk taler om, at de går til terapi. Det er lidt tys tys. Og det er synd. For der er ingen skam i at tale med et menneske, som udelukkende vil dig det bedste, som er uddannet i forskellige teknikker, og som har en time afsat - kun til dig. Det er rart. Jeg har en stor omgangskreds. Jeg har en god familie. Jeg har et rigt socialt liv. Det har jeg fået opbygget - og jeg elsker alle de mennesker, som jeg har tæt på mig i mit liv. Men det er rart, at gå hos Mette. For jeg skal ikke spørge, hvordan hun har det. Hvordan det går med hendes liv. og hvilke udfordringer hun har - for timen er afsat til mig. Og kun mig. Det er lidt svært at vænne sig til, men det er så befriende. Jeg skal ikke gå derfra og have dårlig samvittighed over, at jeg ikke har spurgt nok ind til hende. Jeg kan til gengæld ævle i en time, få hjælp til de udfordringer jeg har, få mine problematikker vendt med et menneske, som ikke kender mig i min dagligdag. Og dét trænger jeg til. For der er altid et eller andet, som jeg kan vende med Mette. Så hvad taler vi om, Mette og jeg? Jeg skrev dette indlæg, som handlede om mænd. Eller som måske handler om den måde, jeg agerer overfor mænd på. Men vi taler om andre ting. F.eks. at jeg skal øve mig på, ikke at ville være 100% i alle de relationer, som jeg har. For det er umuligt. Jeg har så mange veninder, og jeg er meget tæt på mine forældre. Derfor vil jeg gerne være der for dem, jeg vil gerne skrive godmorgen til dem og huske, når de skal noget vigtigt. Jeg vil gerne have aftaler i min kalender, så jeg ved, at jeg kan vedligeholde mine venskaber og relationer. Men jeg har også virkelig travlt og mange, mange bolde i luften. Udover, at jeg gerne vil pleje mine personlige relationer, så modtager jeg dagligt omkring 50 beskeder fra jer - som jeg også virkelig prioriterer at få svaret på. Mette og jeg taler meget om, at jeg skal skrue lidt ned for min engagement. Ikke, at jeg skal til at være en dårlig veninde - men det er okay at have mange ting at se til - og glemme, at min gode veninde skal til lægen. Det bliver jeg ikke en dårlig veninde af. Så Mette og jeg taler både om mænd, veninder, hvordan jeg taler til mig selv og mange, mange andre ting. Jeg kan kun anbefale Mette. Hun er umulig ikke at have tillid til, hun lytter helt uden fordomme - og så er hun hamrende klog på livet. Hun bor på Østerbro - og hvis du mangler en at tale med, så prøv at tale med Mette. Det har gjort mig rigtig, rigtig godt.

Annonce for Mette Rygaard