Svigt?

Det her er min kæreste. Han er meget af det, som jeg ikke troede, at jeg skulle have - men som det viser sig, at jeg har brug for. Jeg har kendt ham i 10 uger, det føles som flere år. Jeg er meget, meget glad for ham. Han kigger på mig, som ingen før har set på mig. Han forstår mig, som ingen andre. Han er skide sjov, skide pæn og jeg fatter ikke, at han ikke allerede var taget. Men nu er han min. Og jeg har ikke i sinde, at slippe ham. Men nok om ham. Jeg kan skrive ti dansk stile om ham lige nu. Jeg er forelsket, that's what we do. Mennesker som er forelskede, er møgirriterende. Det slipper du for. Eller. Jeg deler det lidt op, så du ikke bliver alt for træt af mit ævl. Men det skal slet ikke handle, om ham. Det skal handle om svigt. Og hvorfor at jeg havde svært ved, at dele ham. Med dig. Når du er forelsket, så har du lyst til at råbe hans/hendes navn midt i gågaden. Have hans/hendes ansigt på en t-shirt og flashe til ALLE, at du har fundet kærligheden. Sådan har jeg det i hvert fald. Men. Jeg har i så mange år delt mine sorger og kriser, med dig. Lige pludselig står jeg faktisk i den situation, at jeg er glad. Jeg husker stadig hjertesorgen. Følelsen af at blive forladt, kan jeg nemt finde frem til. Særligt nu, hvor jeg igen sætter mig i den situation, hvor jeg kan blive forladt. Det ultimative kontroltab. Og selvom at jeg er så glad, som jeg ikke har været længe - så er jeg ked af det. For jeg føler, at jeg svigter dig. Jeg svigter dig, som følger med i mit liv - fordi du kan relatere. Fordi det måske får dig til, ikke at føle dig så alene. Før lå jeg alene på min sofa, om søndagen. Og skrev om søndagshjerte og tomheden efter et one night stand. Nu ligger jeg arm i arm. Med min kæreste. Forræder. Sådan føler jeg mig. Jeg føler, at jeg svigter dig. Fordi jeg ved, hvordan det føles at være alene og ensom. Og nu er ensomheden blevet mindre - lader jeg så dig i stikken? Sådan har jeg det. Jeg er forelsket og meget, meget glad. Han gør mig varm om hjerte og glad og jeg smiler så meget, at jeg har mælkesyre i kinderne. Men. Jeg er så bange for, at svige dig, som måske har brug for at læse, at du ikke er alene. Men jeg håber at det, at jeg har fundet kærligheden, kan give dig håb. Og en kæreste er ikke lig med lykke - jeg er "bare" nyforelsket og lige nu elsker jeg, at han smider sine sokker på gulvet, fordi det er "så sødt og jeg skal jo også lære at rode lidt". Kom igen om et par måneder, hvor jeg måske låser mig ude på toilettet, fordi han ikke har sat en tallerken i opvaskeren. Ensomhed er ikke kun for singler. Det ved jeg godt. Fordi jeg har mødt ham, så forsvinder sorgen ikke. Den bliver nemmere at rumme, men den forsvinder ikke. Jeg har i snart 4 år skrevet om sorg, krise og ensomhed. Jeg har skabt et fællesskab omkring dét. Jeg har været træt af de, som havde kærester og som postede stories og indlæg med "sådan mødtes vi", "se hvor søøøøød han er når han sover" og "i weekenden har vi bare holdt i hånd". Jeg har brækket mig. Nu har jeg selv lyst til, at holde i hånd en hel weekend og ikke stå op af sengen. Sådan er livet så finurligt. Jeg vil bare sige til dig - at jeg ikke forlader dig. Jeg vil stadig skrive om alt det svære. Også selvom, at mit liv er lysnet. Jeg vil stadig beskæftige mig med sorg, ensomhed og krise. Og jeg kan stadig forstå, hvordan et knust hjerte føles. Og hvordan det føles, at miste. Jeg er her. For du er aldrig alene. Heller ikke nu, hvor jeg har fundet en, som vil holde mig i hånden i en hel weekend.