Balancen

Den største udfordring i mit liv lige nu: at finde balancen. Hold kæft, hvor jeg har svært ved det. At jonglere med alle de ting, som jeg har i mit liv. Udfordringen er, at jeg har fået en kæreste. Det er noget af det dejligste, som er sket i mit liv. Han er så sød. Sød er et fattigt ord, når det handler om K. Men det ord som også passer bedst. Han er bare så sød. Men det er svært at få plads til en mand, når jeg i næsten fire år, har levet alene og har bygget mit liv op omkring, ikke at have en kæreste. Jeg har utrolig mange veninder, jeg vil gerne træne mange timer, jeg er selvstændig og arbejder gerne 60+ timer om ugen. Jeg er tæt med mine forældre og jeg har også brug for, at være alene. Og lade op. Og det er nærmest umuligt, at få plads til det hele. "Så må du skære ned på nogle områder", har flere sagt til mig, når jeg gerne vil tale om det her. Fordi det fylder. Jeg er forelsket og jeg er så glad - som jeg ikke har været i mange år. Men jeg føler også hele tiden, at jeg er bagud. At jeg mangler timer i døgnet. At jeg forsømmer. Sommetider føler jeg, at jeg er en dårlig veninde, en dårlig datter, en dårlig blogger, en dårlig kæreste, en dårlig veninde overfor mig selv. Jeg har mange rejser foran mig - og jeg glæder mig helt vildt. Jeg rejser faktisk igen imorgen tidlig. Jeg kom hjem fra Tyskland i onsdags. Jeg rejste til Svendborg (for at se Maja) fredag og kom hjem igår. Det var så dejligt, at se hende. Jeg elsker at rejse alene. Men det er blevet lidt ambivalent, efter at jeg har mødt K. Jeg savner, hver gang jeg laver noget andet, end at være sammen med ham. Og når jeg er sammen med ham kan jeg føle, at jeg forsømmer andre - andre, som jeg før havde tid til. Jeg er så glad for ham, jeg er så forelsket i ham og jeg vil ikke undvære ham - men hvor fanden hvor jeg også synes, at det er svært at få alt til, at hænge sammen. Jeg elsker mine veninder og jeg har kæmpet for, at få mange veninder i mit liv. Og jeg vil ikke være hende, som ikke har tid til mine veninder, fordi jeg har fået en kæreste. Jeg ved godt, at sådan er det - når man får en kæreste. Jeg ved godt, at det naturligt vil "arte" sig og falde til - og blive hverdag og jeg ved godt, at det her er en fase. Men jeg synes, at den er svær. Jeg føler engang imellem, at jeg glemmer mig selv. Fordi jeg hele tiden tænker på, hvilke områder jeg mangler at præstere på. Kender du det? Har du erfaringer med, at få en kæreste - og skulle omrokere din hverdag og dine mønstre? Jeg tror at jeg har brug for at høre, at jeg ikke er alene. Og måske få gode råd til, hvordan jeg tackler det. Er jeg alene?