Noget om ham K

Hørsholm, K, Kristian, kammerat. Jeg kalder ham mange ting med K og pigerne kalder ham Kristian med K. Jeg får dagligt mange beskeder, primært på instagram, og på det seneste har de omhandlet Kristian. Og jeg forstår det godt. For han fylder mere og mere i mit (insta)liv. Derfor dette indlæg, hvor du kan lære ham (og os) lidt bedre at kende. Vi mødtes på Tinder (!). Jeg oprettede Tinder (igen, igen, igeeen) i maj og besluttede mig for, at date fuldstændig amok. Jeg ville gerne have en kæreste og jeg vidste jo godt, at min kommende kæreste nok ikke ville komme og banke på min dør. Derfor måtte jeg handle. Så jeg oprettede Tinder og skrev i profilteksten: "Jeg leder ikke efter den perfekte mand, jeg leder efter den perfekte mand for mig". Bare for at sortere one-night-stands fra. Dér har jeg været og det er lidt ligesom at slå en prut i en sovepose. En kort fornøjelse. Jeg datede den samme mand det meste af sommeren - med et slutresultat som du kan læse om her. Efter fadæsen besluttede jeg mig for, at jeg måtte græde i 48 timer. Vibe fik mig dog overtalt til, at jeg kun græd en enkel aften - og det gjorde jeg så. Og så huskede jeg Kristian. Ham havde jeg tænkt på flere gange, siden jeg matchede med ham i starten af sommeren. Men da jeg jo datede fadæsen, havde jeg ghostet ham i to måneder. Det er så dårlig stil, at der ikke rigtig findes nok gloser for dét. STOP GHOSTING! Det er ultra nederen. Jeg ledte efter ham på Tinder, men han havde slettet vores match. Dét forstod jeg egentlig godt. Men inden at jeg begyndte på at ghoste ham, havde vi startet en samtale på Messenger. Noget med, at han skulle sende mig et billede af nogle kager - og har du haft gang i Tinder ved du, at man ikke kan sende billeder til hinanden. Jeg fandt samtalen frem på Messenger og skrev til ham. Undskyldte og lagde mig fladt ned (ikke bogstaveligt. I hvert fald ikke lige på dét tidspunkt) og han var sød, men datede en anden. Satans! Det var træls. Mere end træls, faktisk. For jeg fortrød helt vildt, at jeg ikke havde drukket den kaffe med ham i maj. Der gik heldigvis ikke længe, før Kristian igen skrev til mig. Og jeg inviterede ham en tur på Tinderruten (rundt om søerne), en søndag sidst i august. Det var ikke kærlighed ved første blik. Men vi talte uafbrudt og tog alle søerne, hvilket altid er et godt tegn på en Tinder date. Vi fandt hurtigt ud af, at vi delte samme skæbne. Kristian og jeg har begge mistet vores søskende og er blevet enebørn. På vej hjem fra daten tænkte jeg, at han kunne blive en rigtig god ven. For vi talte så godt sammen. Men jeg var ikke tiltrukket af ham, som sådan. Men da han kyssede mig en uges tid efter, blev jeg ret så nysgerrig på ham. Han kyssede mig midt på Nørreport station, mens jeg var i fuld gang med at gøre antræk til, at kramme ham farvel. Jeg grinede for mig selv, hele vejen ned i metroen og tænkte, at der måtte være noget ved ham. Og det var der. I oktober spurgte jeg ham, om han ville være kærester. I november sagde jeg til ham, at jeg elsker ham. I december tog vi til Paris, for at holde jul sammen. Han har nærmest ikke været hjemme i Hørsholm, siden vi mødtes. Han er 29 år, han er ingeniør, han har spillet ishockey i mange år og han er flot i nattøj og med morgenhår. Jeg er meget, meget forelsket i ham. Han behandler mig som er jeg hans kæreste eje. Dét havde jeg glemt, hvordan føltes. Der skal nok komme mere om Kristian. Og tak fordi at jeg får så mange søde beskeder, det er overvældende og meget, meget dejligt. Tak for den gode energi!