Bristet drøm

I weekenden var jeg i Svendborg. Jeg besøgte elskede Maja, som er min kære veninde. Maja har jeg omtalt mange gange, da hun er den veninde jeg har, som jeg har kendt i længst tid. Hun bor i Svendborg og jeg har før skrevet om, hvordan jeg har langdistance-forhold til mine veninder. Jeg vil gerne se Maja mindst én gang om måneden. Endelig var weekenden kommet, hvor jeg drog mod det fynske og jeg glædede mig. Det var noget andet denne gang. For jeg var gravid. Maja vidste det godt. Vi plejer at drikke en masse kolde Fynsk Forår og vi er vældig glade for vin, bodegaer og alt hvad der hører sig til. Vi går oftest hjem når det bliver lyst (også om vinteren) og vi er glade for, at feste. Det har vi altid været. Men det gik ikke denne gang. Så fredag aften sad vi i nattøj og hyggede med bland selv slik og te (!). Lørdag morgen vågnede jeg og blødte voldsomt. Jeg græd og havde svært ved, at trække vejret. Maja fik mig beroliget og jeg ringede straks til 1813, som åbenbart kun er til de, som bor i Hovedstaden. Eller befinder sig i Hovedstaden. Og det gjorde jeg jo, som bekendt ikke. Så efter over en time i telefonkø, fik jeg en tid på Svendborg Sygehus et par timer efter. Overlægen som undersøgte mig var gynækolog. Og han var dygtig. Og han var så sød. Og trøstede og forklarede. Jeg havde mistet og jeg var ikke længere gravid. Jeg græd voldsomt og den søde sygeplejerske holdt mig i hånden. Det var, når det nu ikke kunne være anderledes, en god oplevelse. Og dem samler jeg på, i det offentlige system. For de er sjældne. Lægen mistænker en mulig graviditet udenfor livmoderen, men det får jeg svar på i dag eller imorgen. Jeg har selv en fornemmelse af, at det er en spontan abort. Kristian hentede mig, for vi måtte være sammen. Men han var et par timer undervejs. Maja trøstede mig. Sørgede for at jeg fik mad. Hun var der, som hun altid er. Veninder er guld og jeg vil aldrig undvære hende. Hun ved hvor meget jeg ønsker, at blive mor. Kristian og jeg kørte hjem og vi græd og holdt om hinanden og kiggede begge tomt ud i luften. Det er et tab, uanset hvor langt du er i din graviditet. Jeg oplever at det er okay at sørge, efter 12.uge. Jeg synes det er okay at sørge uanset hvilken uge, du nåede til. Det er 3.gang jeg aborterer. Det er så brutalt hver eneste gang. Fordi drømmen brister. Hvis du har været gravid og har du aborteret, så ved du det. Der følger en masse drømme, tanker og forventninger så snart, at der er to streger på testen. Når du mærker dine bryster bliver spændte og ømme. Når maven vokser og får den lille, søde bule. Der sker noget med dig. Du gør dig klar til at blive mor. Derfor gør det så ondt, når det alligevel ikke skal være. Kristian er så stærk og så sej. Han kan ikke besejres. Vi har sammen valgt at være åbne omkring det her. Ved at dele oplever vi, at vi ikke er alene. Der er så mange af jer, som har skrevet til mig. Med jeres historier og jeres knuste drømme. Tak! Det betyder meget for mig, at læse jeres historier, erfaringer og gode råd. Af hjertet tak. Vi kommer stærkt tilbage. Jeg glæder mig til en dag at kunne sidde, med vores barn i mine arme og glemme alt om denne smerte, som vi oplever lige nu. Tak for kærligheden. Du er aldrig alene.